Savia Viva:  Biodynamisk cava med rødder i skandinavien

Savia Viva er fra det familieejede vinhus Paxvinum/Parés Baltà der stammer  tilbage fra 1790. Savia Viva kommer fra cava-distriktet Penedés i Catalonien. Men historien om Savia Viva starter et helt andet sted. Da familiens nuværende bedsteforældre, Joan og Angels blev gift - tog de på bryllupsrejse til skandinavien. De købte et folkevogsrugbrød og kørte nordpå til Danmark, Sverige og Finland i to måneder. I Danmark blev de stoppet af nogle herboende spanierer der kunne kende deres nummerplade. Det viste sig, at disse spaniere havde måttet flygte fra diktaturet under en vis Franco. Ni måneder efter Joan og Angels bryllupsrejse ankom deres ældstfødte søn. Savia Viva er efter Joan og Angel, inspireret af deres bryllupsrejse til skandinavien og en hyldest til deres søn.


Levende vin

I 2010 omlagde PaxVinum med at gå ind i biodynamik og et år efter var alle deres marker certificerede efter Demeter standard. Denne standard betyder ikke blot økologi, men også, at det er  dyrket efter biodynamiske metoder. Savia Viva er lavet på méthode traditionelle, hvilket vil sige at der er en anden gæring i flasken. Savia Viva er  komponeret af tre forskellige klassiske cava druetyper. Parellada, Macabeu og Xarel·lo.

Ingen pesticider

Pax Vinum bruger ingen kemikalier eller pesticider i marken. Desuden bliver der heller ikke kunstigt vandet. På trods af, at der store dele af året er ekstremt varmt så medfører det lille mikroklima omkring vinmarkerne at der kommer nok vand fra regnvand og grundvand til at vinstokkene trives. 

Vinstokke som er mere udsatte for sygdomme end andre, bliver ofte beskåret for at skabe luftcirkulation samt tilpasse sig solen. De dårligeste druer bliver taget fra inden de er modne, så der kan komme maksimal smag, intensitet og karakter i de gode druer, der til sidst kan smages i vinen. Mængden af druer, afhænger således fuldstændig af det pågældende års klima.

Savia Viva 

Hop ind i det nye år med spansk elegance - vælg i mellem vores tre cavaer fra Savia Viva.


Savia Viva Brut Reserva:  Elegant struktur, tør og sprød. Fermenteret på ståltank i to uger, hvor efter en anden fermentering står på i flasken i 12 måneder. Velegnet til velkomst og festlige stunder.

Savia Viva Semi Sec: Let sødme. duft af citrusfrugter. Velegnet til desserter med høj syre. Fermenteret på ståltank i to uger, hvor efter en anden fermentering står på i flasken i 18 måneder. Hvis bobler med lidt sødme er dig, så er denne cava lige sagen.


Savia Viva Brut Nature Reserva: Blød og balanceret smag, sekundære aromaer fra aldringen. Lang og komplekst smagsindtryk af ristet gær og slynget honning. Går hånd i hånd med fisk og skaldyr, da syren står fint imod. Fermenteret på ståltank i to uger, hvorefter en anden fermentering står på i flasken i 24 måneder.

Køb her: